om mig

SONJA RAMSØE

LÆGESEKRETÆR, PSYKOTERAPEUT & HÅNDANALYTIKER

Livsformål?

 

Mit livsformål er at bistå andre med at finde deres psykiske balance. Det er det jeg naturligt har med mig og som er blevet finpudset gennem mine oplevelser i mod- og medgang siden jeg var barn. Det er når jeg sidder over for mine kunder, at jeg føler mig fuldkommen levende og 100% connected til nuet og universet, hvilket du også vil kunne mærke.

 

Lidt om mig

Jeg er lykkelig gift - mor til to piger fra 1988 og 1991 og en dreng fra 1998 og mormor til en lille dreng fra juli 2016.

 

Jeg har arbejdet som lægesekretær på hospital og i lægepraksisser og siden 1992 som sekretær/assistent i NIRAS i Allerød. Sidenløbende med fuldtidsjob, har jeg taget en 3-årig uddannelse til psykoterapeut og håndanalytiker og løbende taget kurser i bl.a.: ACT (Acceptance and Commitment Therapy), Enneagrammet, Forhandlingsteknik og Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse.

 

Min egen rejse

Min rejse hen imod at blive selvstændig startede for mange år siden. I årene efter at jeg blev uddannet som lægesekretær og hvor jeg allerede dengang elskede at arbejde med mennesker og især dialogen, var det rigtig svært at få fuldtidsjob og jeg lærte salgsmarketing i to firmaer, som solgte hhv. handicapudstyr til biler og flaskekapsler til sodavand-/ølflasker.

 

Min barndom og ungdomsår har i perioder båret præg af flere livskriser pga. manglende personlige ressourcer i barndommen/ungdommen og tabet ved min mors død, da jeg kun var 20 år. I et kompliceret samliv med faderen til mine 2 voksne døtre, fik jeg tilsidesat mine egne følelsesmæssige behov og da min far døde og vi kort efter flyttede fra hinanden, udviklede jeg tegn på depression i 1997. Jeg mødte min søns far og fik det lidt bedre i en periode, men da min søn var født gik der ikke længe, før en mild depression brød ud.

 

Det var de hårdeste, men også mest lærerige år, jeg nu skulle gennemgå. Både fordi jeg var nødsaget til at se indad og bearbejde oplevelser og igen give plads til det dybe følelsesliv, som jeg altid har haft, men ikke havde kunnet sætte ord på i flere år og ibrugtage den fantastiske intuition. Jeg kom igennem uden brug af medicin og lærte endelig at bede om hjælp ved at gå til samtaleterapi i grupper og hos psykologer.

 

Årene efter

Jeg blev ansat i ingeniørfirmaet NIRAS i 1992 og i årene efter depressionen gav jeg mig selv plads til at tage en 3-årig psykoterapeutuddannelse samt diverse selvudviklingskurser ved siden af fuldtidsjob. Undervejs blev jeg skilt fra min søns far, da vi ikke længere kunne se os sammen pga. bl.a. min store selvudvikling og jeg havde et par år, hvor jeg var single og for 1. gang virkelig kunne mærke og påtage mig ansvaret for alt hvad der skete og var sket i mit liv.

 

Min gave her i livet

Det har altid været og er stadigvæk især mine børn, som giver mig en grund til at udvikle mig som mor og mentor. De kræver til stadighed min støtte og opmærksomhed og vi har altid været meget knyttet til hinanden pga. de brud, som er sket med deres fædre. Men efter jeg mødte og efterfølgende blev gift med min nuværende mand og soulmate i 2014, har jeg fået lov til at hvile i MIG selv, med alt det jeg er og og indeholder. Især spillet imellem de maskuline og feminie værdier, giver mit liv harmoni og respekt for mig selv og dem jeg er tæt på.

 

Efter jeg blev færdiguddannet som håndanalytiker hos Carolina Linn, fik jeg mod på at blive selvstændig, så i maj 2015 fik jeg mit eget CVR-nr. og siden har jeg sideløbende med mit arbejde hjulpet mine medmennesker professionelt med at komme videre derfra, hvor de er gået i stå eller turde stå frem i livet som dem de er.

 

Vil du vide endnu mere, kan du læse på min Blog.

 

Navn

Sonja Ramsøe

Fødselsdato

Februar 29, 1964

Adresse

Magnolievangen 102, 3450 Allerød

Email

info@ramsoe.dk

Mobil

2521 4667

Uddannelser

Lægesekretær 1992

Psykoterapeut 2010

Håndanalytiker 2016

Kurser

Retorik for kvinder 2011

Enneagrammer 1 + 2 2012

ACT-kursus hos Rikke Kjelgaard 2016

Introkursus til SE-uddannelsen, traumeheling 2016

 

 

Mie Schriver skriver

"En håndanalyse hos Sonja Ramsøe er meget mere end jeg havde forventet.

Hvad mine linjer i hænderne fortalte, gav både mening og indsigt.

 

Sonja er en dygtig formidler, hun evner på meget professionel vis, at forklare og anskueliggøre hvad hun læser ud af håndaftrykkene. Med afsæt i hendes terapeutiske uddannelse, får analysen en helhed, fordi hun evner at komme et spadestik dybere.

 

Intet hokus pokus, men veldokumenteret og grundig analyse – som ramte lige på kornet!

 

Jeg kan bruge analysen til at forstå mig selv bedre, og til at blive bekræftet i, at den vej jeg har begivet mig ud på, er den rigtige. Og at der endnu er uudnyttet potentiale, hvis bare jeg tør kaste mig ud i livet og tro på mig selv!"

 

 

 

Sonja Ramsøe, Magnolievangen 102, 3450 Allerød, mobil 25214667, info@ramsoe.dk, CVR 36609133 © Copyright. All Rights Reserved.